Politikens Poptillæg #55: Live fra Oscar-natten

March 2, 2017

Søndag d. 26 februar kunne man dansk tid følge med i årets store Oscarfest - og hvilken aften det blev! Politikens Poptillæg havde i samarbejde med Politien LIVE slået sig ned i Empire Bio, hvor der var kaffe, slik, popcorn, quiz, paneldebatter og generel god stemning, mens alle ventede på det store øjeblik, hvor årets film blev annonceret - et øjeblik, der som bekendt gik over i filmhistorien!

I denne podcast kan du være med, når det fantastiske panel bestående af Kristoffer Hegnsvad, Nanna Frank Rasmussen, Ida Rud og Mads Kjær Larsen taler om Oscar-maskineriet, årets nomineringer, favoritfilm og hvordan årets Oscar afspejler debatten om den hvide, hvide filmbranche. Du kan også høre, når Lucia Odoom, Michael Bo og Emil Bergløv med morgentrætte stemmer og i lettere choktilstand reagerer Oscar-nattens sindssyge plottwist.

Redaktion: Mikkel Vuorela, Lucia Odoom, Christine Runøe og Astrid Skov

Paneldeltagere: Kristoffer Hegnsvad; Film- og tv-redaktør på Politiken, Nanna Frank Rasmussen; Filmanmelder på Jyllandsposten, Ida Rud; Filmanmelder og assisterende redaktør på Ekko, Mads Kjær Larsen; Film- og musikskribent på Soundvenue, Emil Bergløv; Kulturjournalist på Politiken, Michael Bo; Filmanmelder på Politiken 

Tusind tak til Empire Bio og til tekniker Birgitte Keseler, for at gøre aftenen mulig. 

00:0000:00